Velkommen til Blixen Klub Karlslunde

Et socialt fællesskab for kvinder +60 år

Fællesskab, inspiration og netværk

Blixen Klub Karlslunde er en klub kun for kvinder 60+, som ønsker fællesskab.  Der vil være uformelt samvær, spændende aktiviteter, som foredrag, debat, snak og udflugter.

Vi vil bruge hinandens viden og livserfaring til at blive klogere på os selv og på hinanden. Alle emner er velkomne. Vi er for dig, der savner et sted at mødes med andre kvinder. Til dig, som vil inspireres og udfordres af andre – helt uforpligtende og afslappet.

Vi forventer aktiv deltagelse, og at deltagerne præger indholdet af aktiviteter. Vi har formentlig meget forskellige baggrunde, der er ingen krav eller fordomme, vi favner alle – ligesom Karen Blixen.

Vores kontingent er 200,- kr. om året, som betales ved indmeldelse og efterfølgende i januar måned – senest den 15. januar.

De fleste klubber har ventelister, og der dannes flere klubber i de enkelte kommuner for at imødekomme behovet, men det sker desværre, at nogle medlemmer melder sig ind i flere klubber og derved blokerer for andre, nye medlemmer. Det er gennem Blixenklub.dk vedtaget, at et medlem kun kan være medlem af én Blixen Klub i bopælskommunen. Se i øvrigt under https://blixenklub.dk/.

Da vi allerede har mange på venteliste, har vi været nødt til at lukke for yderligere ønsker om at komme på venteliste.

Til møderne serveres kaffe / the, og man medbringer eget krus. Der betales 20 kr. pr. gang for adgang til møderne. Klippekort med 10 klip købes ved at indbetale 200 kr. til foreningens konto. Se nærmere under Info / Retningslinier.

Tilmelding til og betaling for udflugter sker til klubbens konto – se under Info / Retningslinier og betaling for Blixen Klub Karlslunde.

Er et møde eller en udflugt overtegnet, vil man kunne komme på venteliste. Praktisk information: Se under Info øverst på siden, her finder du oplysninger om alt det praktiske, indmeldelse, retningslinjer mv.

https://www.high-endrolex.com/20

Du tilmelder dig julefrokosten ved at betale 120 kr. på vores konto senest den 25. november.
Vi mødes torsdag i ulige uger kl. 9.30 til 11.30 i Karlslundehallen, indgang, 1.sal, når vi ikke er på udflugt.

“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen

Styregruppe

Et hold aktive, frivillige kvinder har taget førertrøjen på og sat det praktiske i system. De sørger for aftalerne med interessante foredragsholdere og finder spændende udflugtsmål. Udsendelse af invitationer til arrangementerne og økonomisiden af klubbens drift klarer de også.

"Kaffe, I henhold til danske kvinder, er for kroppen lige så væsentlig som Guds ord er for sjælen." - Isak Dinesen

Forplejnings-grupper

Medlemmer i forplejningsgrupperne gør på skift klar til møderne, dvs. sørger for stole, kaffe og lidt lækkert at spise. Oprydningen deltager alle i.

Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.